Tilbagevendende verb på russisk og fremmedsprog

Begrebet "refleksive verbs" findes i mangesprog. Kategorien af ​​refleksivitet ekko med kategorien af ​​sikkerhedsstillelse. I skolebøger på russisk sprog er alle verber, der slutter i -s, ofte omtalt som tilbagesendelser. Saml, vær bange, tag... I teorien beskrives der imidlertid flere fremgangsmåder, hvorefter verbet kan betragtes som retur. Og selvfølgelig kan de ved deres uddannelse og betydning variere meget indbyrdes.

For eksempel kan de dannes af transitive verbs (husk, det er dem der nødvendigvis kræver efter sig selv et navneord i akkusativet, tilføjelser: tage noget, nogen; sætte noget). Følgelig vil de returværdier, der er dannet af dem, være engagere sig i, stole på. I sådanne tilfælde betragtes affix -sya formativt. Det er interessant, at de par, der danner verb, kan have en tilsvarende betydning (maling - maling) og kan kun falde sammen i en af ​​deres værdier eller ikke falde sammen (miste - få tabt). Når der dannes fra intransitive verbs (for eksempel, at græde) partikel-s er en orddannende en. Derudover er der refleksive verbs, der slet ikke eksisterer, for eksempel grin, grimasse. Nogle er dannet af adjektiver (stolt - stolt). Mange forfattere skelner ikke blot begrebet "refleksive verbs", men også "verbets returform".

Værdierne af refleksive verbs kan også væreer forskellige. Dette er et fags handling, som også er genstand for denne handling (at samle); og virkningen af ​​flere aktører og samtidig handlinger (kramning) og mange andre.

På fremmedsprog

Tilbagevendende verb på andre sprog har en lignende betydning: de udtrykker, at handlingen er rettet mod emnet. Og selvfølgelig har hvert sprog sine egne egenskaber ved dannelsen og brugen af ​​sådanne verb.

Således, refleksive verbs i tysk dåsedannet kun med deltagelse af sich, det vil sige tilbagevenden pronomen, også ændre sig i personer og tal. Dekonnation af pronomen er genstand for en separat samtale. Oftest står pronomen i den akkusative sag, men hvis der er en anden tilføjelse, vises en dative.

Normalt vil oversættelsen af ​​sådanne verb til russisk ikke forårsage vanskeligheder, da formålet med denne konstruktion er tydeligt. Ich kämme mich - Jeg børster mit hår. Mange af de tyske refleksive verb er også på russisk. Der er dog undtagelser, der skal huskes. Deres komplette liste kan findes i specielle tabeller, vi giver bare nogle eksempler. Den tyske returværdi svarer til det uigenkaldelige på russisk: sich sonnen - solbadning. Og omvendt: zweifeln - at tvivle Det er interessant, at de på tysk taler om reelle og falske returord. Forskellen er, at den førstnævnte ikke eksisterer uden sich. Derfor huskes ordet straks med et refleksivt pronomen og præposition, som det bruges til. For eksempel sich freuen über + Akk. - glæd dig over noget. Gruppen af ​​såkaldte falske refleksive verb er de der bruges med eller uden sich.

Refleksive verbs på fransk ernavn pronominal. Retur partikel er som sådan (eller dets form mig, te nous eller vous og afhængig af personen og nummer). Til at begynde med en vokal eller H-verber anvendes en trunkeret form (s "). Det er bemærkelsesværdigt, at denne partikel står foran den vigtigste eller hjælpestof verbum. En anden funktion af sådanne strukturer i det franske sprog er, at selvom den refleksive verbum har en udefineret form, partikel se alle de samme stigninger. For eksempel, du veux me coucher - Jeg vil gå i seng. Som det kan ses fra samme eksempel, svarer pronominske verb på fransk ikke altid til verbene s-ya på russisk. For eksempel se promenader At gå.