Statens politik dækker i princippetde vigtigste retninger i samfundsudviklingen. Sammen med dette løses de specifikke opgaver, der står over for forskellige grene af det offentlige liv. I den henseende er der en defensiv og økologisk, intern og ekstern, kulturel og national, økonomisk og social politik af staten. De fremhæver også sfæren forbundet med spørgsmålene i det politiske system. Specialister bruger ofte fraktioneret division, især i betragtning af tekniske, agrariske, demografiske og andre politiske grene.

På grund af det faktum, at alle parter og områder af livetSamfundene er tæt indbyrdes forbundne, og de ovennævnte områder er også interaktive. Denne hyppige interpenetration og interweaving forårsager betinget afgrænsning.

Men der er en kugle tættest på totaliteten af ​​menneskets interesser og behov. Denne sfære er rettet mod befolkningens sociale liv - statens socialpolitik.

Under denne definition skal man forstå statsapparatets aktiviteter, velgørende fonde og offentlige organisationer med det formål at opfylde borgernes interesser og behov.

Statens socialpolitik - koncepttilstrækkeligt rummelig. Dens objekter omfatter klasser og grupper, nationaliteter og nationer, familier separat, folk i samfundet samt alle aspekter af folks velvære.

Statens socialpolitik i Rusland sætterat forbedre landets befolkninges kvalitet og levestandard. Med henblik herpå stimuleres borgernes økonomiske og arbejdsmæssige aktiviteter, forudsætninger for hele det velorganiserede samfund for muligheden for at give personen med velfærd i deres familie. Samtidig bevarer landets ledelse sine forpligtelser over for handicappede, pensionister, handicappede og familier med mange børn.

De vigtigste retninger for statens socialpolitik fremgår af følgende:

  1. I oprettelsen og udviklingen af ​​den nødvendige infrastruktur.
  2. I løsning af problemer med beskyttelse og miljøbeskyttelse.
  3. At fjerne problemer inden for social beskyttelse og beskæftigelse.
  4. I løsning af sociale og demografiske spørgsmål.
  5. I den rationelle fordeling af samfundets indkomst.

Statens socialpolitik er afgørende for løsningen af ​​sociale og økonomiske problemer. Men uden den normale udvikling af industrien er det umuligt at effektivt løse de rejste spørgsmål.

Den sociale sfære tilhører regionenaf samfundet, der i fordelingen af ​​åndelige og materielle tjenester og ydelser, først og fremmest, gennemførelse af en stat aktivitet, så de religiøse og sociale organisationer, velgørende fonde.

I den nuværende situation er der et voksende behov forøge effektiviteten af ​​sociale og økonomiske aktiviteter i landets statsapparat, idet man koncentrerer myndighedernes indsats på at løse de mest akutte problemer og udvikle nye mekanismer til gennemførelse af aktiviteter. Det er således muligt at sikre den mest rationelle brug af materielle og økonomiske ressourcer.

Socialpolitiske strategiske mål bør omfatte:

  1. Opnå væsentlig forbedring af levevilkårene og borgernes økonomiske situation.
  2. At give befolkningen en effektiv beskæftigelse, forbedre arbejdskraftens konkurrenceevne og kvalitet.
  3. Reorientering af den sociale sfære for at løse familieproblemer, sikre sociale garantier og rettigheder for unge, kvinder, børn.
  4. Garanti for beskyttelse af befolkningens forfatningsmæssige rettigheder inden for kultur, sundhed, uddannelse, social beskyttelse, levering af boliger til borgerne.
  5. Stigningen i landets demografiske situation.
  6. Væsentlig forbedring af den sociale infrastruktur.
</ p>